Af Jan Kjærgaard,
Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet

Der tales for øjeblikket om forandringer i klimaet og årsagerne dertil
Uanset årsagerne er der ikke tvivl om, at klimaet ændrer sig i øjeblikket. Vil man have at vide, hvor meget forandringen beløber sig til, er det bedste sted at spørge, dem, der har penge i klemme, så jeg har spurgt landbruget. Her kan de fortælle, at vækstsæsonen i løbet af de sidste 20 år er øget med 21 dage, og det kan mærkes. For ca. 25 år siden begyndte man at dyrke majs til grøntfoder til kreaturerne. Nu er der nogen der er begyndt at dyrke det til modenhed til svinefoder. Danmark har fået vinkvote i EU systemet. Endnu er vinavlen sparsom, men hvem ved, hvad fremtiden vil bringe?

Danmark vil sandsynligvis få fordel af et varmere klima. Naturligvis vil nogle lavtliggende huse blive oversvømmet, og vi vil få flere hårde storme, men det vil opvejes af nye landbrugsafgrøder og bedre turistforhold. Det vil blive sandhed med ”Costa del Kalundborg”.

I naturen ses klimaforandringerne også allerede
Bøgetræer springer tidligere ud om foråret. For 30 år siden var det normalt at finde de første grønne bøge lige i begyndelsen af maj. Nu er det normalt fra midten af april. De sidste bøge springer stadig ud på samme tid i midten af maj. Spredningen fra første til sidste træ er vokset, og hvis klimaforandringen bliver langvarig, er der ikke tvivl om, at de tidlige vil vinde terræn over de sene, det vil kun tage nogle få hundrede år.

Hos blomsterne ses forandringer også tydeligt. Tusindfryd og etårig rapgræs har altid blomstret, når der er mildninger i løbet af vinteren. Andre planter kunne undtagelsesvis findes med blomster i vinterperioden. Sidste år, den 28. november, skulle jeg bruge nogle blomster, og i løbet af kort tid havde jeg fundet 14 arter med blomst.

Sydlige dyrearter indvandrer til Danmark
Hos dyrene ses forandringerne også. Hvepseedderkop er en stor smuk edderkop med sorte og gule striber over ryggen. Tidligere var dens nordgrænse et godt stykke nede i Tyskland. I dag er den ret udbredt på tørre enge og åbne grøftekanter. Sammen med edderkoppen er der kommet arter, som kejserguldsmed, orange vægmejer, stribetæge og blåvinget steppegræshoppe. Det er alle arter der er så synlige og karakteristiske, at de næppe har været overset.

Andre organismer kan vi også forestille os bliver mere almindelige. I 1800 tallet var malaria ret udbredt på Lolland-Falster. Med bare lidt varmere klima kunne vi godt forestille os det igen. Myggene er her allerede.

I havet er multe blevet almindelig. Hvor den før blot optrådte som en spredt sommergæst, yngler den nu i Danmark og er udbredt i alle farvande, til glæde for os fiskespisere. I kølvandet på multe har også bars og stribet delfin fundet vand til Danmark. Almindelig delfin ser også ud til at være blevet hyppigere, nok på bekostning af hvidnæse, som er en nordlig art.

Klimaændringerne er især udtalte med mildere vintre. Det ses tydelig på en række af vores trækfugle. For 150 år siden var solsorten en typisk trækfugl, men bedre vinteroverlevelse i Danmark har fået flere og flere til at blive standfugle. Et tilsvarende fænomen ses i disse år bl.a. med stær, vibe, grågås og munk. Fidusen er indlysende: Hvis en fugl bliver og overlever, står den året efter i første række til at vælge territorium, dermed får den det bedste, og måske en unge mere end de fugle, der trak sydpå.