Nåletræer i Danmark og Norden
9. februar 2010

Nyt fra Dansk Dendrologisk Forening

Vi/Foreningen udgiver bogen "Nåletræer
i Danmark og Norden
"
Nåletræer er svære at kende fra hinanden, men når man lige får øjnene op for det, så er de spændende og har alle deres kendetegn. Med en kogle og denne bog i hånden er det nemt at lære dem at kende.

Nåletræer i Danmark og Norden" omhandler alle nåletræer, der enten er hjemmehørende i Skandinavien eller plantes i landskabet uden for parker og haver. Bogen indeholder både traditionelle og interaktive bestemmelsesnøgler, oplysninger om bl.a. kendetegn, forekomst, biologi og anvendelse, samt hvornår de indførte arter plantedes første gang i Danmark. Fotografier og stregtegninger af de 42 arter og 19 varieteter og underarter gør det nemt at skelne de forskellige nåletræer fra hinanden. "Nåletræer i Danmark og Norden" henvender sig til alle naturinteresserede og er skrevet med brug af så få botaniske fag­udtryk som muligt.

 

Bogen er lavet på initiativ af Ildfugl, Sigrid L. Larsen, som tog kontakt til Knud Ib Christensen, tidligere N&Uer og nu medlem af Dansk Dendrologisk Forening. Foreningerne indledte et frugtbart samarbejde, hvor han skrev bogen, og hun søgte støtte til udgivelsen. Klik på bogen for at downloade prøvesider.

Bogens forfatter, Knud Ib Christensen, er lic.scient. og lektor i botanik ved Statens Naturhistoriske Museum, Botanisk Have og Museum, og han har skrevet både videnskabelige og populærvidenskabelige artikler og bøger om nåletræer.

Bogen kan købes gennem: 
I N&U Shoppen 

Du kan også kontakte Sekretariatet på 3524 5600 eller på nogu @ nogu.dk

 

Tilmeld nyhedsbrev
Erdu en ildsjæl? Så bliv ildfugl!
      

Vil du lære mere om naturformidling for børn og unge? Så er Natur og Ungdoms Ildfugle-uddannelse måske lige sagen. Igennem de sidste 6 år har mere end hundrede unge gennemgået Ildfugleuddannelsen.

HovedbestyrelsenRepræsentantskabsmødeKyllingeprincippetGrupper og UdvalgVedtægter og politikker