Grønnes Sommerskole
Natursommerskole for børn i alderen 6-12 år i uge 27 og 28 

På Grønnes Sommerskole er naturen rammen for leg, fællesskab og nye venskaber. Her går børn på opdagelse sammen med frivillige, der møder dem i børnehøjde og giver plads til nysgerrighed, fordybelse og nye erfaringer med naturen.

Kom med på
Grønnes Sommerskole

SommerskoleProgram

Se hvilke sjove og lærerige aktiviteter Grønnes Sommerskoles byder på i løbet af ugen.

FAQ - forældre

Skal dit barn på Grønnes Sommerskole? Her finder du svar på alle de praktiske spørgsmål. 

Til Frivillige

Læs mere om, hvad du får og giver som frivillig på Grønnes Sommerskole.

Her forventes der sommerskoler i 2026

Vi er i gang med at planlægge sommerskolerne

Steder, uger og praktisk information bliver opdateret her på siden, så snart de enkelte sommerskoler er bekræftet. 

Her forventes der sommerskoler i 2026

Klostermølle (uge 27)

Mors (uge 27)

Sydsjælland (uge 28)

Kruså (uge 28)

København (uge 28)

Kort om sommerskolerne

Hvad er Grønnes Sommerskole?

Grønnes Sommerskole er et tilbud for børn i alderen 6–12 år, hvor sommerferien bruges i naturen sammen med andre børn. Her er plads til nysgerrighed, leg og fællesskab – og til at opleve naturen på børnenes egne præmisser, mens forældrene måske stadig er på arbejde.

Sommerskolerne afvikles som et ugelangt forløb over fem sammenhængende dage og planlægges lokalt inden for fælles rammer.

Naturen som legeplads og læringsrum

På Grønnes Sommerskole møder børnene naturen med kroppen, sanserne og fantasien. Gennem leg, undersøgelser og fælles aktiviteter får de erfaringer med at være i naturen – ikke som gæster, men som en del af den.

Grønnes Sommerskole har et fælles tema – men udfoldes forskelligt fra sted til sted, hvor de lokale omgivelser og de frivillige, der er med sætter den konkrete ramme. Det betyder, at hver sommerskole får sit eget præg – og at børnene oplever naturen dér, hvor de er.

Fællesskab, ansvar og naturglæde

Grønnes Sommerskole handler om mere end aktiviteter. Det handler om at skabe trygge fællesskaber, hvor børnene oplever, at de hører til – både i gruppen og i naturen.

Gennem små og store oplevelser får børnene lyst til at bruge naturen mere og passe på den. Vi tror på, at glæde, nysgerrighed og fælles ansvar er vejen til varig naturforbundethed.

Frivillige i børnehøjde

Sommerskolerne gennemføres med hjælp fra frivillige, som planlægger og afvikler aktiviteterne. De frivillige er rollemodeller, der møder børnene i øjenhøjde og skaber rammer for leg, læring og fællesskab.

Her er fokus på at gøre naturen tilgængelig, sjov og tryg – og på at vise, at man godt kan tage ansvar for naturen sammen med andre.

friluftsrådet